Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg leje ud til andre, fx som en airbnb-udlejning?
Lejlighederne må ikke lejes ud til andre, men der er mulighed for at låne den ud til nærmeste familie og venner.
Må jeg forære uger væk?
Den nærmeste familie må låne en af ugerne, men Golf N’ Living skal vide, hvem der opholder sig i lejlighederne.
Hvem kommer jeg til at eje lejlighederne med?
Når alle 16 andele er solgt, bliver der holdt en generalforsamling hvor alle ejere i ejerforeningen mødes. Her skrives der under på samejeaftalen.
Hvornår er der skiftedag?
Der vil være fast skiftedag mandag-mandag . På den måde er der mulighed for, at man kan holde en forlænget weekend i sin feriebolig.
Er der månedlige fællesudgifter? Hvad dækker de?
De månedlige fællesudgifter er, pr. ejer, på 2.000 kr. for en 16:2 andel, og 2.500 kr. for en 16:4 andel. De dækker bl.a. over ejendommenes faste udgifter, administration samt vedligehold.
Hvem står for indretningen af lejlighederne?
Golf N’ Living står for al indretning af lejlighederne.
Boligerne vil være af ypperste klasse både kvalitetsmæssigt men også beliggenhedsmæssigt. Der vil være fokus på kvalitet, æstetik og en blanding af skandinavisk samt lokal indretning, så man får lidt af begge verdener i boligerne
Hvad hvis jeg kommer til at ødelægge noget i lejlighederne?
Går noget i lejligheden i stykker, betales det af den ejer der ødelægger noget.
Bliver der udarbejdet husregler for hver ejerforening?
Ja, det gør der, således at der fremstår tydeligt, hver der er tilladt og ikke tilladt. F.eks. i forhold til at medbringe husdyr, rygepolitik etc.
Hvem står som ejer på skødet?
Alle ejere står på skødet, og er dermed ejere på lige vilkår.
Hvor hurtigt kan jeg tage mine lejligheder i brug?
I både en 16:2 og 16:4 ejerforening skal der totalt være 16 ejere, men vi stifter allerede første del af ejerforeningen, når de første 8 ejere er med. Fra da af, vil man have adgang til minimum én af ejerforeningens to eller fire boliger.
De resterende boliger vil stå klar inden 12 måneder.
Hvor mange er der plads til i lejlighederne?
Alle boliger vil minimum have 3 soveværelser, så der er i hvert fald plads til 6 overnattende personer.
Kan jeg sælge min andel, og hvordan?
Man kan enten sælge den selv, eller få hjælp af Golf N’ Living til at sælge.
Hvornår skal pengene betales?
Investeringen i en 16:2 andel er 1.000.000 kr., og 2.000.000 kr. for en 16:4 andel. Der betales et depositum fra start på hhv. 50.000 kr. og 75.000 kr., og resten betales ved stiftelsen af ejerforeningen. Udover investering, fællesudgifter og rengøring efter endt ophold, er der ingen ‘skjulte’ udgifter til f.eks. booking, administration eller lignende.
Kan jeg booke flere uger i træk?
Ja, det er muligt, såfremt ugerne ikke allerede er booket af andre ejere og man stadig har uger eller point at benytte sig af.
Der vil være mulighed for at skrive sig på venteliste på en uge, der allerede er optaget. Bliver ugen fri, overtager de første på ventelisten. Selvfølgelig med forbehold for at man ikke allerede har opbrugt alle sine uger inden da.
Som tilføjelse, er der mulighed for at bestille et ’last minute’ ophold hvis en uge er ledig, mod et tillæg på 1.000 kr – og dét uden at bruge en uge. På den måde holder vi muligheden åben for, at alle tilgængelige uger kan blive brugt af vores ejere.
Hvor mange uger, kan jeg booke på et år?
De 16 ejere kan via vores brugervenlige og simple bookingsystem årligt nyde op til hhv. 7 eller 20 ugers ferie i boligerne, afhængigt af om det er en 16:2 eller 16:4 forening.
Hvordan booker jeg mine uger?
Ugerne bookes via Golf N’ Livings enkle og brugervenlige online bookingsystem.
Hvor langt frem i tiden kan jeg booke mine uger?
Man kan booke ét år frem i tiden.
Er der garanti for at alle type aktiviteter, som Golf N’ Living slår på, er ved hver lejlighed?
Ja der vil som minimum være mulighed for golf, padel og cykling i nærområdet ved alle boliger.
Er der pool til hver lejlighed?
Ja, det er der. I de fleste tilfælde vil poolen være fælles med de andre lejligheder i komplekset/området, og i de ejerforeninger hvor der indgår villaer vil der være privat pool.